Nyskilt mor? Find kærligheden igen uden dårlig samvittighed


Skrevet d. 4. december 2020 af Lau Christensen
ANNONCE
En skilsmisse, næsten uanset hvorfor man har valgt at gøre det forbi, vil gøre ondt på de fleste. Tiden efter en skilsmisse er ofte præget af sorg, frustrationer, rastløshed og braste drømme. Disse følelser kan være dominerende i mange uger og måneder efter skilsmissen. Stille og roligt vil du dog opleve, at troen på kærligheden og livet kommer tilbage.
Er du nyskilt, men efterhånden kommet så langt i bearbejdelsesprocessen, at du er klar til at jagte kærligheden på ny, så skal du da springe ud i det.
Og ja, det kan gå galt igen, men giver du op på forhånd, så vil du aldrig få den manglende opmærksomhed, intimitet og kærlighed igen. Derfor skal du turde at løbe risikoen.
Er jeg klar til en ny kæreste?
Psykologer og coaches bliver stillet dette svære spørgsmål hele tiden; er jeg klar til en ny kæreste?
Der findes ingen god tommelfingerregel for, hvor længe der skal gå, før du kan tillade dig at finde en ny kæreste. Det er nemlig meget individuelt, hvornår man føler sig klar, og det er som regel noget, som kun du kan mærke og tage stilling til.
Som udgangspunkt vil du ikke være klar til en ny kæreste, hvis du er det mindste i tvivl. Tvivlen indikerer nemlig, at du ikke er parat.
Vores bedste tip er at tage dig den tid, som du skal bruge. Brug tiden på at finde dig selv, og tænk over, hvad du gerne vil med dit liv. Det kan være nødvendigt for dig at gøre nogle grundige overvejelser, hvis du netop er trådt ud af et langt ægteskab.
Hvis ja; prøv nogle af de mest seriøse dating sider
Hvis du føler dig klar til en ny kæreste, som måske kan udvikle sig til en ægtefælle på sigt, så har du hele verden foran dine fødder.
I dag er det meget almindeligt at bruge nettet til at møde nye mennesker, og det er også en mulighed, du kan benytte dig af. Der findes for eksempel masser af seriøse dating sider, hvor du kan finde kærligheden.
Men hvilke seriøse sites findes der i realiteten til dating?
På dating sider vil der altid være nogle brugere, der er mere seriøse end andre. Men på sider som PartnerMedNiveau og Dating.dk er der rig mulighed for at møde personer af modsatte køn, der også leder efter den næste store kærlighed.
Find din næste store kærlighed via netdating ved at definere følgende:
- Angiv dit køn
- Angiv, hvilket køn du søger (mand, kvinde eller begge køn)
- Angiv dit postnummer (så du kan finde en person nær dig)
- Angiv din alder
- Angiv, hvor gammel din næste kærlighed skal være
- Indtast yderligere kriterier (børn, interesser m.v.)
Jo flere kriterier du udfylder, desto større chance er der for, at du finder en sød mand, der opfylder dine vigtigste kriterier.
Omvendt skal du også passe på med at være så kræsen, at du udelukker en eller flere profiler, der rent faktisk kunne være et match, selvom få af dine kriterier ikke er opfyldt.
Du kan netdate med god samvittighed
Føler du dig klar til at date, så skal du ikke lade nogen eller noget holde dig tilbage.
Det er muligt, at din eksmand ikke vil blive henrykt, hvis han finder ud af, at du har kastet dig ud i netdating, men du skal jo videre før eller siden. Derfor vil vi mene, at du kan (net)date med god samvittighed.
Hvornår skal mine børn møde min nye kæreste?
Det er igen et svært spørgsmål at svare på.
Selvom du er kommet dig godt over din eksmand, og du har fundet en ny og sød kæreste, så er det ikke sikkert, at dine børn er kommet sig lige så hurtigt.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil børn altid blive berørt af en skilsmisse, der helt automatisk vil skabe en masse ubalance og utryghed i deres liv. Derfor bør du overveje nøje, hvornår børnene bør møde mors nye kæreste. Det er igen noget, som du skal beslutte ud fra din individuelle situation.