Aktivitet øger børns indlæringsevne?
Skrevet d. 8. marts 2018 af Lau Christensen
Hvis du gerne vil have at dine børn er godt med i skolen, og det vil du jo, så er det vigtigt du sørger for at de bliver stimuleret og udfordret ved aktivitet. De fleste børn der lærer at kravle, gå og sige bare et enkelt ord hurtigere end gennemsnittet, er som regel også dem der bliver de mest begavede på sigt. Det kan godt være du tænker at det umiddelbart virker klart, men du kan jo godt være god til en sport eller en anden fysisk aktivitet og samtidig ikke have hjernecellerne med. Sådanne atleter har vi da set i ny og næ.
Aktivitet er helt essentielt for dine børns indlæringsevne. Det er nemlig ved aktivitet at børn bliver udfordret, udfordre sig selv og lære ved at opdage – Learning by doing.
Når vi kommer ind omkring aktivitet og hvilken form for aktivitet der er rigtig gode at inddrage i dine børns liv, så er der mange forskellige med mange forskellige formål. Her kommer vi ind på fin- og grovmotorik der hver især gør deres for at styrke indlæringsevnen.
Hvad er en indlæringsevne?
Dine børns indlæringsevne er faktisk det vi betegner som evnen til at bliver klogere på og optage ny viden. Det er med andre ord også en anden måde at definere dine børns intelligens, hvilket er rigtig vigtigt at det bliver stimuleret fra starten af dine børns liv.
Indlæringsevnen bliver også forbundet med evnen til at koncentrere sig, og der faktisk en kombination af både koncentrationsdelen og intelligens.
En ting ad gangen
Vi kan ikke multitaske, uanset om du påstår du kan eller ej. Her vil vi komme ind på netop hvorfor at aktivitet øger dine børns indlæringsevne i form af at vi gør en ting ad gangen.
Forestil dig at du er ny på jobbet og du ved at der vil være 20 forskellige opgaver du skal kunne klare helt selv på sigt. Den mest optimale læring her vil være at tage 1 opgave ad gangen og gøre dig til mester i den, eller måske 5. Når du mestre de første 5 forskellige opgaver, kan du gå videre til nye 5. Dette er meget bedre end hvis blev kastet ud i 20 forskellige opgaver på én gang, og derved når du aldrig rigtig at skabe et system til hvordan du løser den enkelte opgave.
Pointen her er, at dine børns indlæringsevne bliver udfordret ved at der er så meget nyt. De lære at bruge deres krop, snakke, lytte, reagere og mange flere ting. Hvis dine børn bliver skarp til 1 af disse ting, bliver de hurtigere skarpe til en ny og en ny derefter.
Aktivitet og motorik
Det er her dine børns indlæringsevne bliver øget. Når dine børn udøver en aktivitet, bruger de kroppene som de i forvejen ikke har lært at kontrollere helt endnu. Men når de bliver bedre til det, bruger de ikke så meget energi på at komme fra et sted til et andet, og den energi bliver måske brugt på at efterligne det du siger til dem.
Det kan du gøre
Du er den person der har indflydelse på dine børns indlæringsevne, næstefter kommer den institution/dagpleje som skal tage sig af dem og deres personale. Men primært er det dig der står for at styrke dine børns indlæringsevne og det kan du gøre ved flere forskellige ting omhandlende aktivitet.
Dine børns indlæringsevne bliver absolut ikke udfordret ved at de sidder med jeres tablet i sofaen og spiller et eller andet spil, for det er ikke en fysisk aktivitet. Den eneste aktivitet der er ved det er, at dine børn bliver rigtig gode til at bruge deres pegefinger og til at trykke på ting.
Det er derfor først en acceptabel tilgang til dine børns indlæringsevne der virker omkring konfirmationsalderen. Du bør derimod anskaffe dig en masse legetøj der får dine børn til at bruge deres kroppe. Det kan være en bold, aktivitetstæppe, en kegle, et kravlerør og hvad ved jeg. Der er så mange muligheder af aktivitetslegetøj til børn, pointen er bare at det ikke skal være sådan noget som superheltefigurer, legetøjsbiler og samlekort.
Nu ved du hvordan du kan udfordre dine børns indlæringsevne, og hvad du skal ud og se efter af legetøj. Husk at det er fantasien der sætter grænser for legetøjet, du skal bare finde noget der styrker dine børns grovmotorik (som sker ved aktivitet) og derved dine børns indlæringsevne.