Sådan får du din baby til at sove
Skrevet d. 29. december 2017 af Lau Christensen
Det kan være urimelig svært for os forældre at få vores lille baby til at sove. Det er egentlig utroligt at noget så sødt samtidig kan være så stor en belastning også. Og nej, det skal lige tages med en gran salt, for vores børn er udelukkende guldklumperne i vores liv.
Men når vores lille baby ikke vil sove, så er det altså ikke vores bedste tid på dagen. Men der er en række ting du bør være opmærksom på, og som du bør undgå for at dit barn får den rette søvn og tilmed kan sove når det ønskes i forhold til børns søvnbehov i de forskellige stadier.
Din baby sover nemlig ikke af sig selv, du skal lære ham/hende at sove – Sådan får du din baby til at sove med de nedenstående tips.
Er din baby træt eller for træt?
Vær sikker på at din baby er træt nok, når du ligger den til at sove i babysengen. Det kan godt være du synes det er måske en lille befrielse midt på eftermiddagen hvis din baby sover i flere timer. Men netop den del kommer altså til at give bagslag når det kommer til aftenen.
Hvis vi selv er friske og i hvert fald ikke har brug for søvn, så har vi heller ikke let ved bare lige at sove. Det giver sig selv, så det burde heller ikke være nogen overraskelse når det vedrøre din baby. En god tommelfingerregel her er at alt den tid din baby sover før kl. 15.30, vil gå ud over nattens søvn.
Omvendt det at barnet er træt, skal du også passe på med at dit barn ikke er overtræt. Vi bliver også så pjattet når vi er ude og spise hos nogle venner, vi får lidt rødvin og snakken køre til langt ud på natten. Til sidst bliver vi overtrætte og alting er bare ualmindeligt sjovt. Det samme sker altså for en baby – lige på nær rødvinen forhåbentligt.
Det kan være ganske svært at afkode din baby om hvorvidt der er tegn på træthed eller ej. Hvis du er i tvivl, kan du prøve at ligge din baby til at sove ca. en halv time inden du egentlig synes det er sengetid.
Trygge rammer giver god søvn
Jo hurtigere du lærer dit barn at falde i søvn i sin egen seng, jo hurtigere kommer barnet også til at sove bedst muligt. Og jo hurtigere barnet sover godt, jo hurtigere vil det med tiden også falde i søvn, da det nu er den trygge base.
I den helt tidlige alder, kan du prøve at lade din baby falde i søvn hvor som helst, og så prøve at ligge det ubemærket ind i sin egen seng. Således vil din baby så småt tro at den faktisk faldt i søvn i sin egen tremmeseng. Dette gør processen for de trygge rammer meget lettere.
Hvis ikke det er et eksperiment du/i føler for at prøve, så kan i også gå direkte til værks og nærmest tvinge barnet til at falde i søvn i sin egen seng fra start. Her har i brug for noget tålmodighed, og der må gerne blive puttet og nusset om babyen en del inden.
Vigtigheden er at skabe en rigtig god oplevelse for din baby når det skal falde i søvn, så det mere eller mindre kan være noget barnet glæder sig til.
Få din baby til at sove uden hjælp
Dette er endnu noget der skal læres den lille. Sørg for at give tegn når det er ved at være sengetid, nogle tegn du gentager hver eneste gang din baby skal sove. En god idé er at ligge din baby i sin seng, og så begynde at lave alt muligt andet som du skulle have lavet uanset hvad. Selvom din baby helt sikkert vil prøve at få din opmærksomhed fordi den vil lege, kan den samtidig se at du ikke har tid, og laver noget andet. Men du er stadig i nærheden for at skabe tryghed.
Disse processer er noget der tager tid, nogen mere end andre. Der findes en baby der er ens med en anden – så skulle det da lige være tvillinger. Men i forhold til adfærd og læringsevne, er der ingen der er ens i denne verden. Så det kan godt være din nabos baby falder i søvn på 10 minutter og sover 10 timer hver dag, men det er der altså ikke noget spøjst ved.