Sådan føler du dig som en kvinde selvom du er blevet mor
Skrevet d. 25. januar 2021 af Lau Christensen
Som mor er der altid rigeligt at se til. Børnene skal passes, have morgenmad, sendes i skole og til fodbold. Aftensmad der skal laves og evige bunker af tøj der skal vaskes. Det lader aldrig til at få en ende og det kan være svært at huske at dyrke sin egen feminine side, når man har så travlt.
I denne artikel får du nogle gode råd om, hvordan du kan dyrke din kvindelige side selvom du er blevet mor. Læs med her hvis det har interesse.
Gå op i dit udseende
Det er ikke spor overfladisk at gå en smule op i ens udseende. Vi har det nu engang bedst med os selv, hvis vi har fået et bad om morgenen og lige har fået klasket noget sminke i ansigtet.
Vores selvtillid kan hurtigt få sig noget af et dyk, hvis vi ikke lige sørger for at udseendet er med os. Det er derfor meget vigtigt lige at give sig selv fem eller ti minutter hver morgen til at kigge os selv i spejlet og se hvad vi kan stille op denne dag.
Ofte tager det ikke meget længere tid lige at skjule poserne under øjnene med noget foundation og at fremhæve øjnene med en mascara. Fem minutter er meget godt givet ud hvis du har en større selvtillid resten af dagen.
Et smukt hjem
Ofte har vi så travlt med moderrollen, at vores hjem bliver en smule forsømt undervejs. Og det er noget af en skam, for der er ingen der bryder sig om at leve i en svinesti.
Prøv derfor at se om du ikke kan holde hjemmet med lige ved at køre en våd klud hen over dine overflader af og til. Og tag opvasken så snart du kan, så den ikke ligger og fylder i køkkenvasken. Det virker noget så rodet, når den gør.
Du kan eventuelt også vælge at anskaffe nogle flotte kunstige blomster til hjemmet. På den måde behøver du ikke at bekymre dig om at de dør ud, hvis du ikke lige får dem vandet i løbet af ugen. Og alt hvad du skal gøre, er lige at sørge for at de bliver støvet af nu og da.
Tag tid til dig selv
Det er vigtigt at man er der for sine børn, men det går ikke at du helt glemmer dig selv i mellemtiden. Prøv at se om du ikke kan arrangere det sådan, at din partner lige tager sig af ungerne en formiddag. Du kan jo gøre det samme for dem en anden dag, hvor de har brug for at være alene.
Eller hvis du er alenemor, kan du hyre en babysitter, som kan komme en tidlig morgen og hive dem med i parken eller zoologisk have. Med børnene ude af huset et par timer kan du rende rundt og hygge dig i din morgenkåbe med en kop kaffe – eller måske endda et glas rødvin!
På den måde får du for en gangs skyld en helt rolig morgen.